Historia
Mit navn er Caroline Horsbøl og jeg er en 17 årig fodboldspiller, der har brug for hjælp til at opnå min store barnedrøm om at blive en af de bedste pigefodboldspillere i verden.
Jeg er denne sommer flyttet hjemmefra for at bo på Sportstar College i Ikast, Danmark, hvor jeg går i 1.G på Ikast-Brande Gymnasium samtidig med at jeg spiller fodbold på højt niveau. Jeg er blevet udvalgt af CSUSA til at komme i betragtning til at spille collegefodbold i USA, men for at de kan hjælpe mig videre, kræver det en ret stor egenbetaling og løbende udgifter hvert år, afhængigt af det scolarship jeg er så heldig (og dygtig nok) til at få.
Jeg vil gøre ALT hvad jeg kan for at arbejde og spare sammen til det, men ved siden af gymnasiet og 6 ugentlige træningspas + kampe, bliver det vanskeligt for mig at stable så mange penge på benene uden hjælp.
Min plan er at uddanne mig til fysioterapeut, mens jeg er derovre, men drømmen kan kun blive skudt igang, hvis jeg kan betale selve opstartsgebyret og nødvendige udgifter på ialt 35.000,-. Se evt. vedhæftede dokument.
Jeg har trænet hårdt dag ud og dag ind siden jeg var helt lille for at komme til dette niveau, hvor jeg er idag. Jeg har gået på en eliteidrætslinie i folkeskolen og senere en brasiliansk fodboldlinie samtidig med at jeg spillede fodbold på højeste niveau i Danmark. Jeg selvtræner både fysisk og mentalt ved siden af klubtræning og morgentræning, passer min søvn og går meget op i min kost og ernæring.
Jeg sætter pris på alle donationer og vil elske at sende opdateringer om mine fremskridt og dele min store oplevelse med hele verden.