Next tip
Donate
Triathlon
Road to Spartathlon 2018
Donate

Forgot to support the fundraiser? Don't worry! Like in football, we enjoy overtime and let you donate after the fundraiser has ended.

Goal

kr 15000

Collected

kr 0

Sponsors

0

Days left

0

Donate now

Select payment method

Story

Mit navn er Lars Elgaard Larsen og jeg er en 50 årig ultraløber.
Ultraløb er løb som er længere end marathon (42,195 km).

Jeg startede med at løbe i 2000 for at tabe mig lidt, for jeg have taget et par kg for meget på, og var næsten blevet en "rigtig mand". Og rigtige mænd vejer 0,1 ton...

Jeg begyndte stille og roligt at tabe mig, og distancerne ændrede sig. 1 km blev til 2km -til 5km og videre til 10km. Og en dag så jeg at der blev arrangeret et halvmarathon og det skulle prøves - og jeg overlevede uden sår eller skrammer. Men en lille stemme bagest i hovedet begyndte at hviske om HEL Marathon.

Den stille hvisken blev til en råben jeg ikke kunne overdøve, og så måtte jeg prøve en hel marathon. Jeg vidste ikke noget om træningsprogrammer, og tilbage i 2001 var der ikke mange tilgængelige på internettet. Så jeg løb bare og løb. Jeg læste om noget der hed "muren" og at den skulle findes mellem 35-40km og det skulle være hårdt at møde den.

Mit første marathon var Skovmaren i Hillerød - for det var forholdvis tæt på Ølstykke hvor jeg bor - og det var her jeg mødte muren... for første gang. Skovmaren er en halvmarathon rute som løbes to gange, og man løber med halvmarathon løberne, men når man passerer mål og de er færdige, så er man meget alene i skoven.

Senere kom jeg ind i den lokale løbeklub, hvor der var mange som løb marathon - og vi løb mange marathons sammen. Der går lidt konkurrence i sluttiden, for man vil jo gerne være hurtigere end de andre. Det lykkedes bare aldrig rigtig - min løbevenner var altid lidt hurtigere.

En dag læste jeg om et løb rundt om Mariagerfjord, og det var på 56 km - det var 14km længere end et marathon. Den lille stemme omme bagerst i hovedet ville bare ikke tie stille - den blev mere og mere insisterende.

Så stod jeg der på startlinjen med en makker fra løbeklubben og skulle ud på hvad der skulle blive begyndelsen på et vildt eventyr - aldrig har jeg haft så mange kramper og været så ynkelig at høre på - og jeg klarede det og var helt solgt.

Ultraløb havde grebet mig. 56 km blev til 100km og 100km blev til 100 miles (160,9km).

Nu har jeg kvalificeret mig til hvad der i ultra-løbeverdenen er kendt som et af verdens hårdeste ultraløb - løbet hedder Spartathlon og det bliver afviklet i Grækenland i slutningen af september, hvor der er rigtig dejligt varmt hvis man er på badeferie. Løbet er på 246km fra Athen til Sparta og man har 36 timer til at gennemføre det.

Der er kun 400 deltagere fra hele verden som får lov til at stille til start, så det er et meget snævert felt, hvor kun de bedste inden for denne disciplin er med.

Der er meget hårde kvalifikationskrav til dette løb:
For at kvalificere sig, skal man enten løbe 100km under 10 timer, eller under 21 timer på 100 Miles (160,9km) eller 220km på 24 timer.
Jeg løb 100 Miles på Mors på 18 timer 56 minutter

Jeg har i mine tidligere 100 miles løb haft et hold bestående af 2 supportere til at følge mig i bil rundt og støtte mig undervejs. Det at have et hold med rundt betyder at man kan have ekstra tøj, sko og andet udstyr (pandelamper til natten) med og forholdvis nemt få skiftet tøj hvis vejret pludseligt skulle ændre sig.

Men det er ret dyrt for mig at have holdet med til udlandet. Jeg forsøger at indsamle penge til flybilletter, overnatning, forplejning og leje af en følgebil.

Jeg håber at Du/ I har lyst til at støtte mig ved at donere og/ eller dele denne side.

Tak fordi du tog dig tid til at læse dette.

Lars

Share
1

24 Sponsors

by Date

by Amount

by Popularity

Show all