Next tip
Donate
Equestrian
Jeanett Spelmann
Donate

Forgot to support the fundraiser? Don't worry! Like in football, we enjoy overtime and let you donate after the fundraiser has ended.

Goal

kr 25000

Collected

kr 0

Sponsors

0

Days left

0

Donate now

Select payment method

Story

Jeg hedder Jeanett og sammen med min hest Zodiac VG (Sofus) udgør vi et makkerpar, som forsøger at begå os på højeste plan inden for paradressur.

Jeg har været ude for 2 ulykker, der gør at jeg har et handicap.
Ulykken i 2019 fik mig til at sætte store spørgsmålstegn til, om jeg nogensinde, ville blive i stand til at komme ud på stævnebanerne igen.

I 2021 kom Sofus ud for en alvorlig skade - en skade som gjorde fremtiden som konkurrencehest usikker.
Det er de færreste heste, der kommer sig over en gaffelbåndsskade og endnu færre som formår, at komme op og kunne begå sig på højt plan igen.

Sofus daværende ejer valgte derfor i 2022, at overdrage ham til mig, da hun så en mulighed for, at han kunne være mig et godt match, hvis jeg var villig til at give ham chancen for at komme igen.

Her havde han gået som såkaldt “foldbums” i håb om, at han kunne komme sig.

Så der stod vi… en rytter, der ikke anede om hun overhovedet kunne komme tilbage på stævnebanerne sammen med en hest, ingen rigtig kunne sige om kunne holde til at blive redet på, og hverken Sofus eller jeg vidste om vi så overhovedet kunne fungere som makkerpar, når jeg først kom på ryggen af ham.
Sofus havde nemlig også ry for at være lidt sær og speciel på sin helt egen måde.

Men heldigvis er jeg risikovillig og ukrudt (Sofus) forgår ikke så let.
Sofus har vist mig, at det var godt jeg gav ham chancen, for her et år senere, har han vist mig, at sammen med ham, kan jeg meget mere end jeg troede muligt, og jeg knus-elsker ham for alle hans særheder og skæve personlighed.

Vi har siden 2022 formået at deltage i DM i Paradressur, redet 2 landsholdssamlinger og i går fik vi opkaldet fra holdlederen, som inviterede og ned og ride vores første internationale stævne i Waregem i Belgien, hvor vi hil modtage god hjælp og støtte fra holdlederen og landstræneren.

Og det er her jeg må bide min stolthed i mig og bede om hjælp, for jeg har kun under en måned til at få samlet penge sammen til, at vi kan komme afsted til Belgien.

Hvis du ønsker at støtte “vindertype”, der tager afsted for at vinde og stå øverst på sejrskamlen, så er det rent ud sagt ikke os, du skal sætte dine penge på.
Bevares jeg kan godt lide at vinde, MEN det er ikke det, der driver mig!

Vil du derimod gerne støtte en sportsudøver, der samler på drømme og oplevelser sammen med hendes bedste ven, og kan finde glæden i at hjælpe os til det.
Ja, så vil jeg med allerstørste ydmyghed tage i mod alt den økonomiske hjælp jeg kan få.

Det allermest sårbare ved min sport er, at man aldrig ved hvornår man har haft sin sidste ridetur med sin makker.
Når man har med levende dyr at gøre og giver dem lov til at leve som en “rigtig” hest med fold og legekammerater, så er der en risiko for skader og at drømmene stopper pludseligt.

Og jeg vil så inderligt gerne have denne oplevelse med Sofus.

Forhåbentlig kommer muligheden igen, hvor jeg til den tid har mulighed for at spare op, for jeg håber inderligt at jeg i år 2024 forsat har Sofus ved min side, men jeg ved også, at hvis uheldet skulle ske, så ville jeg inderligt begræde at jeg ikke fik denne oplevelse sammen med ham.

Derfor vil donationer og/eller hjælp med at dele min indsamling på social medier er meget værdsat!

De bedste hilsner Jeanett og Sofus


stutterispelmann

Share
0

89 Sponsors

by Date

by Amount

by Popularity

Show all